{"id":183,"date":"2015-09-01T09:25:03","date_gmt":"2015-09-01T09:25:03","guid":{"rendered":"https:\/\/gjeilo.no\/?page_id=183"},"modified":"2026-06-20T14:55:22","modified_gmt":"2026-06-20T14:55:22","slug":"ola-jacobsen-biloygard-haugtraedet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/gjeilo.no\/?page_id=183","title":{"rendered":"Ola Jacobsen (Jakobsson) Bil\u00f8ygard Haugtr\u00e6det"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

f. 10\/7 1858\u00a0 d. 6\/1 1956
Gift med Anne Torsteindotter Mol\u00f8kken<\/a><\/span> (9\/41864-12\/4 1944)
Mor: R\u00f8nnaug?
Far: Jacob Bil\u00f8ygard<\/p>\n

Ola Jakobsson og Anne Tostensdotter er i fylgje bygdaboka bind 1 side 319 nemnde som husmannsfolk i Hovtye i 1888.\u00a0 Da var Anne 24 \u00e5r og Ola 30 \u00e5r.\u00a0 Hovtye l\u00e5g oppi bakken synnafor jordet i Bj\u00f8rkli. Det skal ha vore to plassar oppi bakkken der, Hovtye og Klypa.<\/p>\n

Kring 1890 er familien nemnde i bygdaboka bind 1 side 198 som bebuarar p\u00e5 Gaukstadtr\u00e6det ved Furuheim i Lia: Ola Jakobsson f. 1858 i Bil\u00f8ygarden gnr. 10-2 d. 1856. Gift 1882 med Anne Tostensdotter f. 1864 i Molykkja gnr. 16-9 d. 1944. Dei budde i Nedre Runningi gnr.\u00a0 15-7, Fyrustugu gnr 17-1 og Hovtyi gnr. 15-17, og er nemnde her i 1890. ….\u00a0 Familien flytte til Gjeilosh\u00e5g\u00e5 og Haugtr\u00e6det i Skj\u00e5k, der dei var husm. folk fr\u00e5 1896. Ved telling i 1910 for Riseim og Dalom krets budde Ole og Anne p\u00e5 Haugtr\u00e6det saman med, Marie\u00a0 f. 20\/9 1885, Lars f. 18\/9 1898, Torbj\u00f8rn f. 28\/10 1901 og Jon f. 29\/8 1905.<\/em><\/p>\n

Reidar \u00d8yjordet skreiv i ein samanheng dette om Hovtye:
Eg har i lang tid tenkt p\u00e5 dette med husmannsplassen Hovtyen, der bestemor Haugtr\u00e6det var f\u00f8dd. Det ser kanskje noko rart ut \u00e5 trekkje fram akkurat dette. Grunnen er enkel. P\u00e5 dei stadene der dei andre besteforeldra v\u00e5re var f\u00f8dde st\u00e5r det hus, men dei er mykje forandra fr\u00e5 deira tid. I Hovtyen fann eg \u00e5tte st\u00f8rre eller mindre tufter bortg\u00f8ymt i einekjerr, oderkratt og villbring. Korleis husa her s\u00e5g ut er det ingen som veit. Teikninga er etter synfaring laga av Dagny Dalen. Eg tykkjer det er b\u00e5de pent og godt gjort. Helsing Reidar.\u00a0<\/em><\/p>\n

I folketeljinga i 1900 st\u00e5r det at Ola, Anne, Anne, Julie, Tea, Marit\u00a0 og Lars budde der. Det var «uts\u00e6d kort og potet \/ kreaturer: Fj\u00f8rkre. Haugtr\u00e6det er ikkje nemnd i folketeljinga i 1875.<\/p>\n

Familien budde p\u00e5 Gjeiloshagen ovafor Nygarden og fl\u00f8tte seinare til Haugtredet ovafor Sygard Gjeilo og starta sikkert \u00e5 bruke Haugtr\u00e6det-etternamnet da. Maria var f\u00f8dd p\u00e5 Gjeilosh\u00e5g\u00e5. Familien fl\u00f8tte s\u00e5 litt s\u00f8rover til Haugtr\u00e6det rett ovafor Sygard Gjeilo der ho voks opp i ein syskjenflokk p\u00e5 10. P\u00e5 Haugtr\u00e6det er det spor etter huset. I folketeljinga i 1900 st\u00e5r det at Ola, Anne, Anne, Julie, Tea, Maria og Lars budde der. Det var \u00abuts\u00e6d kort og potet \/ kreaturer: Fj\u00f8rkre. Haugtredet er ikkje nemnd i folketeljinga i 1875.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Gjeilosh\u00e5g\u00e5n slik det s\u00e5g ut da Anne og Ola Haugtr\u00e6det budde der. Maria var f\u00f8dd her i 1895. Dette bilder er fr\u00e5 «f\u00f8r 1910″<\/em>. Da hadde familien fl\u00f8tt s\u00f8p\u00e5 Haugtredet.\u00a0 F.v.: Rolv O. Gjeilo (f. 1879), Rasmus Englund (f. Bakken ca. 1816), Ola Bakken (f. 1827), Sylfest Maurstad (f. 1841), Tor\u00f8 Maurstad (f. Gjeilo 1842). Sylfest Maurstad var smed, sj\u00e5 alle lj\u00e5ane i bakgrunnen. (Tor\u00f8 var syster til kona til Ola Bakken, som budde her b\u00e5de i 1900 og 1910 ifg. folketellingane. Rolv O. Gjeilo var son av Ola Bakken og Rasmus Englund var bror til Ola. DM museet.<\/a><\/figcaption><\/figure>\n

Syskjenflokken:
R\u00f8nnaug Olsdotter Marlostr\u00e6det f. 1883 g.m. Edvard Johannesson
Anna Ols. Olson f. 1885 g.m.\u00a0 Lars Ols. Olson Rundhaugen f. 1880
Anne Olsdotter Soglo f. 1888 g.m. Jon Jonsson Soglo
Julie Olson Hoover f. 1890, g.m. Meno Arthur Hoover f. 1887
Thea Olson Rundhaugen f. 1893 g.m. Thor Rundhaugen f. 1889
Marlostr\u00e6det (Mallaugstr\u00e6det) f. 1884 \u00a0 (sj\u00e5 bilde av R\u00f8nnaug p\u00e5 DM<\/a>)
Maria f. 1895 g.m. Jo(n) \u00d8yjordet f. 1891
Lars Haugtr\u00e6det f. 1898 g.m. Kari Alma Rolvsdotter B\u00f8rrestuen f. 1924
Torbj\u00f8rn GENI<\/a> f. 1901 g.m. Margit Eriksdotter Brekk f. 1905
Jo(n) Haugtredet f. 1905 g.m. Marit Persdotter f. 1912 (sj\u00e5 bilde av Jo DM<\/a> \u00a0\u00a0 Sj\u00e5 oppslag om Jo i Fjuken<\/a>
Ei jente til som d\u00f8 som lita?<\/p>\n

Om s\u00f8strene til Maria som budde i Canada<\/span><\/a>
Bygdahistorie fr\u00e5 Gjeilosstronde<\/span><\/a><\/p>\n

\"\"<\/a>Det var att ei lita notisbok etter Ola.\u00a0<\/span>Ragnar \u00d8yjordet har skrive av det som st\u00e5r i denne notisboka:<\/span><\/p>\n

\u2026.. grinden. Mel: hold .. Gud \u2026..<\/p>\n

Jeg kommer tr\u00e6t fra dagens slit nu er jeg naadt saa langt som hit.
Og der derunder aasens bryn der m\u00f8ter mig et deiligt syn.
Paa Bakken lyser stuen frem Den er mit bo den er mit hjem.
Jeg er en simpel Arbeidsmand har ei et maal af Norgesland.
Det smaadt og fattigt er \u2013 javel \u2013 og stakkarsligt med stas og st\u00e6l ?
men lykken kan nok trives her \u2013 om ikke Gaarden er s\u00e5 sv\u00e6r.
Smaa N\u00e6ver tak ibuksen staar.<\/p>\n

Jeg l\u00e6ser i to \u00f8inepar: vi er saa gla du kj\u00f8m at far.
En Haandtaak sv\u00e6r og myk og fin eg skimter bak et hvit gardin.
En rikdom stor en lykke til V\u00e5r Herre er saa aldt forsnil.
Her er jeg mand her er jeg far jeg har ei Jorde jeg har ei gard.
Men Herre f\u00f8lg mig p\u00e5 min ferd hvad skulde jeg vel \u00f8nske mer.
Det beste har Gud gjemt enda det faar jeg naar jeg gaar her fra.
Den lykke som han gav mig her blir tusin ganger st\u00f8rre der.
Ja m\u00f8t mig da trofaste Gud med samme du har sent mig bud.
Hjelp mig at gaa saa glad mot dei\u00a0 om Barna mine m\u00f8ter mig.<\/p>\n

Ola skreiv ogs\u00e5 dette:<\/strong>
Saalenge som Hjertet i barmen kan slaa, og Kj\u00e6rlighet der inde hvor og barn-aare synes for Skjelen at staa, saa fager og skj\u00f8n som den er, Saalenge som Tanken der inde kan bo, Saa lenge jeg mindes dig mor.<\/p>\n

Hvem bar mei til Sengs i sin elskede favn, mens tanken steg op til guds S\u00f8n? Hun over mig n\u00e6vnte med visken hans navn, og bad saa til slutnings hans b\u00f8n. Den b\u00f8n hvist med virkning til himmelen faar, nei aldrig jeg mei \u2026.\u00a0 mor.<\/p>\n

N\u00e5r d\u00f8ren til Stuen var laaset og lugt, og Far havde lagt sig til ro.\u00a0 Og\u00a0 lyset der inde for lengts var udslugt. Vi sad da der inde vi to.\u00a0 Vi talte om tiden jeg skulde bli stor. Nei aldrig jeg glemmer dei Mor.<\/p>\n

Hvem var det som f\u00f8rte mig f\u00f8rst hen til Gud! Og sagde du m\u00e5 gj\u00f8re saa. Hvem var det som tog mig paa marken f\u00f8rst ud, hvor Blomster og tr\u00e6erne staar. Hvem sagde: at gud havde skabt \u2026\u2026\u00a0\u00a0 \u2026\u2026 \u2026\u2026\u00a0 Tusidne Tak kj\u00e6re mor.<\/p>\n

Og n\u00e5r saa jeg skulde fra hjemmet udfly kom moderens l\u00e6rdom i hu. Den stod der saa klar som den lysr\u00f8de sky, og slig staar den stedse endnu. Vel elsker jeg Fader og s\u00f8ster og bror men mest jeg elsker dog mor.<\/p>\n